Kravlegudstjenester

Kravlegudstjenester i Sct. Pauls Kirke har vi fire gange om året.

En kravlegudstjeneste er som navnet antyder for småbørn, hvilket betyder, at der må kravles og mærkes og opleves med alle sanser til denne særlige gudstjeneste.

En kravlegudstjeneste afslutter et babysalmesangskursus hvorfor salmerne i gudstjenesten alle er hentet fra dette kursus. Samtidig er kravlegudstjenesterne også en legestuebegivenhed, hvorfor vi også synger fra legestuens sanghæfte, og en offentlig gudstjeneste, hvorfor præsten fortæller historie, beder med os og velsigner os.

Som afslutning på kravlegudstjenesterne drikker vi alle kaffe sammen, og babysalmesangskursisterne får deres første kursusdiplom.