Om skriftemålet

Adgang gennem kirken.

Indgang gennem døren for enden af højre sidegang. 

Kontakt Flemming Baatz Kristensen klik her!


Artikel fra Sct. Pauls Kirkeblad jan-mar 2011 v. Flemming Baatz Kristensen

”Hvad mente Martin Luther om skriftemålet?”

 af Flemming Baatz Kristensen, sognepræst

Martin Luther var vild med skriftemålet!

Når vi tænker på at skrifte, tænker mange på den katolske kirke, som er kendt for deres skriftestol og at katolikker skal skrifte mindst én gang om året for deres præst. Mange overser, at vores kirkes reformator og fornyer Martin Luther faktisk var vild med skriftemålet.

Det var netop i en skriftestol, at han opdagede hvad evangeliet virkelig gik ud på.

Men han var imod at det skulle være en pligt at gå til skrifte. Man måtte ikke tvinge nogen til det.

Han fandt det heller ikke nødvendigt at man remsede alle sine synder op. Hvordan skulle man da kunne holde op? Nej, man skulle bekende det, man havde erkendelse af og som tyngede ens sjæl og ikke lede med lys og lygte efter det forkerte i ens liv.

Man kunne skrifte for en præst, men det kunne også være end anden medkristen. I den katolske kirke skal skriftemålet aflægges over for en præst, i den lutherske kirke kan det aflægges over for en præst og bliver det ofte i praksis, da præsten har en særlig tavshedspligt, hvad andre ikke er i samme høje grad.

Luther talte med lidenskab om skriftemålet og betragtede det som en kær skat. Han gik selv ofte til skrifte. Han havde åbenbart brug for at bekende sin synd og særligt at høre tilgivelsens ord med håndspålæggelse sagt til ham personligt.

I hans lille katekismus har han et afsnit om skriftemålet (Salmebog 2003, side 973f). Jeg vil citere den vigtigste del af dette afsnit:

”Skriftemålet består af to dele, den ene, at man bekender sine synder, den anden, at man modtager absolutionen eller tilgivelsen fra den, man skrifter for, som for Gud selv og ikke tvivler på, men fast tror, at synderne dermed er tilgivet af Gud i Himlen”.

Det at skrifte var altså vigtigt for Luther. Derfor er det helt imod hans linje at skriftemålet ikke betyder så meget i den lutherske folkekirke.

Og vi har brug for skriftemålet. Jeg er overbevist, at der går mange mennesker rundt med dårlig samvittighed og tynget af skyld, begrundet eller ubegrundet. De har brug for et menneske at tale med og dele problemerne med. Det er her skriftefaderen, ofte præsten, kan komme ind. Gå til ham, bed om en samtale, det er præstens embedspligt at tage imod folk fra sognet, der beder om en sådan samtale. Så kan man tale om tingene og finde ud af, om den dårlige samvittighed og skyldfølelsen er velbegrundet eller ubegrundet (falsk skyldfølelse) Er den velbegrundet, kan man sammen gå til Gud, lægge kortene på bordet og bede om tilgivelse og så formidles den til den skriftende med håndspålæggelse og personen er sat fri til at ånde frit og til at tage ansvar for sit liv men nu på en befriet og moden måde.

I folkekirken findes også det liturgiske skriftemål, som Luther ikke kendte. Det kom til, da rigtigt mange mennesker gik til skrifte i 1600-tallet, så slog man dem sammen i hold og det blev kaldt det almindelige skriftemål. Det har man nu om dage kun meget få steder i folkekirken. I Århus findes det dog ved nogle kirker. I domkirken før 17gudstjenesten og i Sct. Pauls hver uge ved hverdagsgudstjenesten og den tredje onsdag ved korshærsgudstjenesten.

Men det private skriftemål findes også. Man kan henvende sig til en præst og han skal tage imod en, hvis man bor i hans sogn eller er sognebåndsløser. Selv har jeg valgt at sidde to timer en fredag i måneden i præsteværelset og tager imod folk, der vil skrifte. Det sker således 28. januar, 25. februar, 25. marts kl. 16-18.. Se nærmere i kirkeblad og på hjemmeside. Jeg tager også ganske ofte imod skriftemål hjemme i præsteboligen. Har du brug for det, så ring og aftal tid. Du kommer ikke til ulejlighed og du har ret til det! Selv går jeg til skrifte cirka fire gange om året. Ubehageligt ja, og befriende!

I kan læse mere om dette seriøse og befriende emne i min bog ”Skyldig og fri – befriet til at leve”; 2009, 249,95 kr. I kan købe den i boghandlen eller hos mig.

Godt nytår i skriftemålets tegn

Flemming Baatz Kristensen

Kalender

Foregår i præsteværelset 
flg. fredage kl. 16-18

2017:
17. februar

NB!

Ret til ændringer af ovenstående datoer forbeholdes.

Ønskes en samtale på et andet tidspunkt, kontakt mig venligst på 86 14 35 80, fbk@km.dk