Årstidens salme
Af Anders Eskedal
Salmebogen nr 722: ”Nu Blomstertiden kommer” Gotland-bispen Israel Kolmodins sommersalme er så tæt man kommer på en svensk nationalsalme. Den bruges endnu som et fast indslag ved alle skole-afslutninger og er en naturlig del af det sangglade svenske folks korrepertoire.
Kolmodin var med til at lave den svenske salmebog af 1695, men han underskrev sig ikke, så det er vanskeligt at sige, hvilke salmer, der er hans. Hans forfatterskab til denne er ikke fuldt ud dokumenteret, men almindelig vedtaget. Den skal være skrevet en tidlig søndag morgen, biskoppen var kommet for tidligt til gudstjeneste i Ganns. Derimod er der ingen vanskeligheder med den danske oversættelse. C.J. Brandt var sin generations største salmekender i Danmark og var hovedredaktør for et salmebogsforslag 1885, hvor den først optræder. Men der gik politik i sagen, og det tog 14 år, før “Psalmebog for Kirke og Hjem” blev autoriseret i en noget anden skikkelse, end
Brandt & co. havde foreslået.
Salmens første halvdel beskriver naturens livstegn, den sidste halvdel tolker disse livstegn kristeligt. Versene korresponderer således med hinanden efter skemaet 1 > 4, 2 > 5 og 3 > 6. Vers 1 fremhæver solens kraft til at holde i live – vers 4 bruger solen som billede på Kristus. Vers 2 beskriver dejligheden og grokraften i både den dyrkede og den vilde natur – vers 5 taler om Kristus som den blomst, der åndelig talt pryder og velsigner de kristne. Vers 3 lader fuglesangen kalde på menneskets lovsang til Gud – og i vers 6 bliver denne lovsang til bøn om timelig frugtbarhed og velsignelse, og om åndelig næring og sundhed.
Den “gamle” melodi er en tysk folketone, den “nye” melodi er den svenske folketone, salmen er født med.
Ordforklaring: 1,5: lide = bakkeskråning. 2,7: from = god, venlig, 5,1-2, jfr. Højsangen 2,1-2, her brugt om Kristus. 5,5: Dug af Zion = billede på Guds omsorg, Zion er efter bibelsk tankegang Guds bolig
Den Danske Salmebog, 722
Nu blomstertiden kommer
Mel.: Tysk folkevisemelodi 1535
Svensk folkevisemelodi 1693
1
Nu blomstertiden kommer
med lyst og ynde stor,
sig nærmer bliden sommer,
da græs og urter gror;
nu varmer sol i lide,
og hvad der lå som dødt,
med hver den dag, mon skride,
står op som atter født.
2
De fagre blomsterenge
og agrene på rad,
de grønne urtesenge
og skovens friske blad,
de skulle os påminde,
hvor Gud er rig og from,
der lader nåden rinde
og række året om.
3
Vi hører fugle sjunge
med mange hånde lyd,
skal ikke da vor tunge
lovsynge Gud med fryd?
Min sjæl, ophøj Guds ære
med lov og glædessang!
Han fryde vil og nære
os på vort levneds gang.
4
Du Herre Jesu Kriste,
vor glædes sol og skin,
bliv hos os til vort sidste,
opvarm vort kolde sind!
Giv kærlighed vort hjerte,
forny vor sjæl og ånd,
vend bort al sorg og smerte
alt med din milde hånd!
5
Du Sarons blomst, vor lykke,
du lilje i Guds dal,1
min sjæl du nådig smykke
med dyder uden tal!
Som dug af Zion signe
din nådes væld min ånd
til roserne at ligne,
der står på Libanon!
6
Velsign du årets grøde
og frugtbargør vort land,
giv daglig du os føde,
velsigne sø og strand;
fra himlen dryppe fedme,
bespis os med dit ord,
og med din nådes sødme
velsigne du vor jord!
Israel Kolmodin 1694. W.A. Wexels 1840.
M.B. Landstad 1861. C.J. Brandt 1885.
Bearbejdet 1889.
1 Kristus, jf. Højs 2,1
|
