7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. juli 2010 kl. 10.

Salmer: 743/12/436/655//40/375

Uddelingssalme: 49

Åbningshilsen

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Vi er til højmesse den 7. søndag efter trinitatis, en søndag om Gud som den, der har omsorg for os, en dag, som går ind i vores frygt og ængstelse, taler den midt imod og vil overvinde den ved realisme og håb, ved tillid til Guds styrke og omsorg. En af de søndage, hvor vi bearbejder vores livs smerte.

Lad os tænke på det når vi om lidt skal synge ”Herre forbarm dig over os” til alle tre sider ved Gud. ”Tryk os ind til dit hjerte”. Sådan beder vi trængt af livet.

Og lad os inden bekende, at vi så ofte ikke tør tage livet på os i dets sammensathed men kun vil opleve det positive og lette, at vi så let lader frygt og ængstelse styre os, og at vi frygter mennesker mere end Gud, i stedet for at tro stort om Gud. 

Lad os finde syndsbekendelsen, side fire øverst i guiden og sammen med hinanden bede den ...

Prædiketeksten læst fra kortrappen: Matt 10,24-31

Bøn. Lad os bede!

(Med udgangspunkt i Sl 56) Gud, når jeg gribes af frygt, stoler jeg på dig… jeg stoler på Gud og frygter ikke; hvad kan mennesker gøre mig? Du fører bog over min elendighed, mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog. men den dag jeg råber, skal fjenden vige og jeg kan vandre for dit ansigt i livets lys. Amen.

Prædiken

Har I tænkt over hvilken befaling, som kommer flest gange i Bibelen? Det er ikke, at vi skal elske Gud, heller ikke at vi skal elske vores næste, men at vi ikke skal frygte! Frygt ikke!

Det ligger til os, at vi synes, livet egentlig skal være let og uproblematisk. Der skulle nødig ske os noget ubehageligt og når vi tror på Gud og betror os i Hans hånd, passer Han ekstra godt på os, så der ikke sker os noget. Vi vil gerne have styr på livet, være i kontrol, så der ikke er noget, der kan komme bag os. Er det ikke nogenlunde sådan vi tænker?

Og derfor frygter vi så let, for sådan er livet ikke. Det er en sammensat affære. Det blev det ved syndefaldet. Der er en tid til at leve og en tid til at dø og alle de modsætningspar som vi hørte blev remset op i den første læsnings beskrivelse af verdens gang. Sådan er livet. Ikke kun det ene, også det andet. Ikke kun smerte, også glæde, ikke kun glæde, også smerte.

Der findes noget, der hedder ”syndens og dødens lov”, som vi mødte i den anden læsning. Den lovmæssighed er vi underlagt. Vi lever ikke kun efter skabelsen, som vi møder i livets skønhed, men også efter syndefaldet, det vi møder i barskheden.

Og så kommer Jesus med sit: ”frygt ikke!” De to ord står 365 gange i Bibelen (i vores tekst tre gange). Det er som om, at vi har brug for at få den befaling hver dag! På trods af modsætningen i livet, skal jeg ikke frygte. På trods af syndens og dødens hårde lovmæssighed skal du ikke lade frygten for mennesker og det, der kan ske, styre dig, for livets Ånds lov har i Kristus Jesus frigjort dig fra syndens og dødens lov.

Frygt ikke-budskabet fremfører Jesus i en sammenhæng, hvor Han sender sine disciple ud med budskabet om Guds rige, det Han også gør med os mod slutningen af højmessen, når vi sendes ud i livet med velsignelsen. Han undlader ikke at sige, at vi vil møde modsigelse, blive chikaneret og forfulgt. Modsigelsen hører med til at være netop kristen. Tror du på Jesus og har Ham som din lærer og øverste myndighed, så kommer du til at opleve den modsigelse, Han selv mødte, på den ene eller anden måde. Men det har også en anden side: Han endte med oprejsning bogstaveligt totalt. Det skal vi også. Det er vort dobbelte vilkår og fordi det er sådan, skal vi ikke frygte. Det gode vinder, sandheden kommer for en dag, lyset sejrer, retfærden får det sidste ord. Det ender godt! Frygt derfor ikke. Tværtimod skal I gøre det, I her har hørt, gældende synligt og hørbart allerede nu, fortæl den gode besked om Jesus og Guds riges håb til os mennesker.

Jesus er altså realist. Han peger på livets sammensathed. Det er vort vilkår. Sådan er det, også selv om Gud findes og sejrer. Men vi skal ingen og intet frygte, kun Gud. Menneskefrygt skal overvindes af gudsfrygt. Frygten for lidelse og smerte skal overvindes af respekten for Gud. Hvad kan mennesker gøre mig? Med et glimt i øjet: Mennesker kan højest slå vores krop ihjel, vores egentlige liv kan de ikke røre, men Gud kan lade os gå totalt fortabt i helvede. Derfor skal vi have større respekt for Ham end alt andet og alle andre. Ja, og ikke kun respekt, men tillid til Ham!

For ikke engang den mindste spurv er glemt hos Gud. Den falder ikke til jorden uden vores far. Gud kender, Gud ved, Han har omsorg, er god som en god far.

Og så går Jesus tre gange fra det mindre til det større:

Først: Når det gælder jer mennesker, I som tror på mig og er i mit følge: jeg har tal på alle jeres hovedhår, altså detaljeret kendskab og styr på alle aspekter i jeres liv. Han kender os ud og ind.

Og endnu mere: I er mere værd (!) (anden gang) end mange (!) spurve (tredje gang).

Vi har værd, er meget værd, intet sker med os uden vores far. Mere værd end de småfugle, Han heller ikke glemmer.

Vi forstår ikke livet og dets gåder, set nedefra os ser det totalt tilfældigt ud og det kan virke som om der ikke er nogen Gud og hvis Han er der, så er Han ligeglad, fraværende eller ineffektiv.

Men, siger Jesus, jeg skal fortælle jer, at sådan er det ikke. Gud har detaljeret indsigt i jeres liv. Og I er meget værd, har værdi for Ham.

Intet sker i jeres liv uden jeres far. Sådan står der nøjagtigt og ikke mere. Gud er ikke væk fra vores liv, intet er uden for Hans magtområde og kontrol. Hans mønster er at lede gennem lidelse til herlighed. Han er i stand til at vende ondt til godt og vride noget særligt godt ud af det det, der er ondt og få lidelsen forvandlet gennem opstandelsen nu undervejs og engang fuldt ud.

Frygten sidder i os. Men ansigt til ansigt med frygten modsiger Han frygten. De står der lige over for hinanden. Vi frygter, men Han siger: frygt ikke. Aldrig kan vi bare tappert det her, men vi hører ”frygt ikke” - ordet fra HAM. Han siger det, som selv blev betaget af frygt, men fik mod til at gennemgå lidelsen til opstandelsen. Han blev frigjort fra frygt for mennesker, lidelse og død. Sådan også med os. ”Kend ingen uro, kend ingen ængstelse, den som har Gud, kan intet savne” (til bekymringsløshedsperlen i Kristuskransen).  Amen.