Forside

Lovsangs- og forbønsgudstjenester

Med jubelsang byder vi dig velkommen!

Sådan lyder åbningen på en af de sange, der kan synges til en lovsangs- og forbønsgudstjenester i Sct. Pauls kirke. Sætningen er egentlig ikke møntet på dig som kirkegænger, men på Gud, selv om du er velkommen! Bønnen i denne sang er, at Gud må være til stede ved disse gudstjenester. Og hvis du så også kommer, kan der ske et møde. Du behøver ikke komme til gudstjenesterne med lovsang. Mange kommer i stedet med behov for forbøn.
Men måske går du derfra med lovsang.

 

Så velkommen i Sct. Pauls kirke til lovsang og forbøn!

 

Ikke noget særligt – og så alligevel...!!

Lovsangs- og forbønsgudstjenesterne er bygget op over de samme elementer som en højmesse: prædiken og nadver. Gud har i sin kærlighed vist os, at vi på en særlig måde kan møde ham i ordet og nadveren. Her har vi to nådemidler, som sammen med dåben og skriftemålet er faste holdepunkter, Gud har givet os på vejen gennem livet.

 

Lovsangen og forbønnen er så to andre elementer, der i disse gudstjenester får en særligt fremtrædende plads. De findes også i en normal gudstjeneste, men ikke i samme grad og på samme måde.

 

Vision

Vores vision for lovsangs- og forbønsgudstjenesterne: 

 

ÆRE til Gud

– vi bringer Gud i fokus

 

                      BØN for os

                      – Gud bringer os i fokus

 

                                            FORNY og udruste

                                            – kraft til at tjene i hverdagen


 

 

Lovsang

Lovsangen er takkesang. Vel kan vi ikke opnå noget hos Gud med vores tak – men vi kan glæde ham. Et taknemmeligt hjerte er det hjerte, der har opdaget Gud og hans gaver. Han glæder sig, når han ser os tage mod alt det, han har givet os – så der bliver lovsang. Erfaringen siger også, at troen, håbet og kærligheden vokser ved lovsang!

 

Ved lovsangs- og forbønsgudstjenesterne er der sat god tid af til lovsang. Lovsangen ledes af lovsangslederen sammen med en gruppe forsangere og musikere. Sangene, der synges, spænder bredt – fra nye lovsange til egentlige salmer.

 

Forbøn

Forbønnen er en stor gave til den kristne menighed. Her har vi mulighed for at dele vores konkrete nød med andre kristne – og sammen bede om Guds hjælp. Det er der knyttet store løfter til.

 

Mens resten af menigheden synger, er der mulighed for forbøn et par steder i kirken. Her er der mennesker, som vil lytte til dig i fortrolighed og bede for dig. Du kan frit henvende dig til dem.

 

Café

Efter gudstjenesten er der café i Sognehuset med kaffe og the og noget spiseligt - klargjort af vort caféteam.

  Gudstjenesterne afholdes normalt den anden søndag i hver måned

kl. 19.00. Der holdes dog sommerpause i juli og august måned. Et par gange foregår gudstjenesterne på andre tider. Se programmet.

 

Udvalget bag lovsangs- og forbønsgudstjenesterne

Flemming Baatz Kristensen (sognepræst), Lene Svendsen-Tune (lovsangskoordinator), Jan Pedersen, Mariann Hedegård Nielsen, Mark Steven Pedersen,


 

 

Lovsangs- og Forbønsgudstjenester kl. 19.00

 

8. jan.:               Nytårsstatus med Gud

Prædikant: Landssekretær Nils Andersen

 

12. febr: En lovsangsgudstjeneste bygget op omkring Kristuskransen

                             Prædikant: sognepræst Flemming Baatz kristensen

 

11. Marts:         Lovsang og bøn når det går hårdt til

Prædikant: ungdomskonsulent Rune Madsen

 

1. april:              Lovsang på vej mod påske    

Prædikant: stud. theol. Brian Hansen

 

6. maj:               Jesus, du er konge midt iblandt os”    vi fejrer Kristi tronbestigelse

Prædikant: pastor Bjørn Køllund

 

10. juni:             Lovsang til Gud som er ...

                             Prædikant: stud. theol. Mark Steven Pedersen

 

2. sept.:             Festugeafslutningsgudstjeneste: STORT

Efter gudstjenesten er der mulighed for at spise i teltet foran kirken og derpå deltage i bandet Phonars koncert.

Prædikant: sognepræst Flemming Baatz kristensen

Bemærk at gudstjenesten denne dag begynder kl. 17.00!

 

14. okt.:             Vi takker dig for hvad vi daglig bru’r” – en taksigelsesgudstjeneste

                             Prædikant: Stud.theol. Filip Torp Kildeholm

 

11. nov.:            Fornyelse og reformation

                             Prædikant: valgmenighedspræst Hans-Ole Bækgaard

                                                         

9. dec.:              Værd at vente på

                      Prædikant: diakon Tobias Olesen

 

Sct. Pauls Kirke • Sct. Pauls Kirkeplads • DK-8000 Århus C
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne webside, så skriv til webmaster@sctpauls.dk