Forside

Alteret

 

Alteret. I 1893 startede diskussionen om at få en altertavle til kirken i stedet for et stort trækors uden kunstnerisk værdi. I 1895 oplyses det, at sognepræsten har indsamlet 1662,59 kr. at anvende til en altertavle. Inspektionen vedtog at henvende sig til ministeriet for at få udpeget en yndgre kunstner,som skulle være villig til at male Saulus´omvendelse på vejen til Damaskus. Arbejdet blev bestilt og den 14. november 1897 indviedes alterbilledet, malet at portræt- og historiemaler H. Siegumfeldt efter indstilling fra akademiet og med ministeriets aprobation for en betaling af 1300 kr. Rammen var skåret af frk. Edith Ørum, der den gang var lærerinde i Århus. Hun fik 250 kr. for sit arbejde. Det indsamlede beløb var vokset til 1840 kr. For det overskydende beløb blev der købt et krucifiks samt visse andre småting.

 

Sct. Pauls Kirke • Sct. Pauls Kirkeplads • DK-8000 Århus C
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne webside, så skriv til webmaster@sctpauls.dk