
SOGNEAFTENER vinter/forår 2012
Sogneaften lørdag d. 24. marts kl. 19.30
Naser Khader: Det (u)lykkelige Arabien?
Sct. Pauls fortsætter succesen med hyggelige lørdagssogneaftner med ”lidt ekstra krydderi”
denne gang en ”Arabian Night” med foredrag v. Naser Khader
”Indtil for ganske nylig har jeg haft et ganske deprimeret syn på de arabiske lande. Jeg har længe eftersøgt en civil bevidsthed og et ønske om frihed hos de arabiske landes befolkninger. Siden det arabiske forår er rullet som en lavine over det ene arabiske land efter det andet, er der lige pludselig kommet fornyet grund til håb for de arabiske civilbefolkninger. Herhjemme er der en tendens til at skære alle arabere over én islamisk kam. Der er 23 arabiske lande. Alle har de forskellige historier, og alle har de såvel forskellige som fælles kulturelle træk. Jeg vil med udgangspunkt i både arabernes historie og den vestlige påvirkning forsøge at give et bud på, hvad det er for nogle mennesker, der bor i de arabiske lande. Jeg vil fortælle om de normer, der danner et fælles kulturelt grundlag, men jeg vil også komme ind på de traditioner, befolkninger, skæbner, myter og samfundsforhold, der ligger til grund for diversiteten de arabiske lande imellem.”
Entré 65,- inkl. foredrag og lidt hyggelig og måske anderledes forplejning.
Sogneaften onsdag d. 11. april 19.30
"Fortidsnøgler passer ind i fremtidslåse!"
v. Louise Højlund
En tur i Simon Grotrians salmehave
Simon Grotrian skriver påskevers i Vorherres krydsogtværs, og de forbløffer, forfærder, fornøjer og fornyer. Hans salmer handler om det jordeliv, der på den ene side smager af det brød Vorherre bager, og på den anden side bølger som Van Gogh’en, fuld af æggeblommeangst.
Sognepræst i Sejs/Svejbæk , Louise Højlund, vil synge os ind i Simon Grotrians hvirvlende salmeunivers. Kom hvis du tør, og glæd dig desto mere!
Gratis entré, kaffe m. brød a 20,-
Alle er velkomne!
|