Formiddagshøjskole foråret 2012
"Sprog og Ånd..."
Hvad er vi mennesker andet end højtudviklede dyr? Hvad skiller os ud fra dyrene? Ja, måske er det sådanne eksistentielle overvejelser, hvor vi mennesker reflekterer over os selv og prøver at se os selv udefra, ja hvor vi gør os begreb om ting, der rækker langt ud over os selv, måske er det lige netop dér, at vi afslører, at vi altså er noget mere end blot dyr. Efter vor kristne tro er vi beåndede væsener, som er skabt i Guds eget billede!
Kort efter at Gud selv blæste sin egen ånde ind i Adams næsebor, hjalp han ham til at gøre sig begreb om verden. Han skulle jo give dyrene navne og begynde at tænke sine medskabninger ind i sin verden. Altså: det er sprog og ånd, der gør forskellen.
Den forskel vil vi fordybe os i, og fejre, i formiddagshøjskolen i vinter/forårs sæsonen. Vi skal sætte os ind i de sproglige kategorier, som findes i de ældgamle skrifter fra Gamle Testamente, vi skal lære om det filosofiske sprog, vi skal have gang i humoren og eftertanken, ligesom vi skal stifte et særligt bekendtskab med fire meget vigtige forfattere, ja måske de mest læste forfattere i hele verden, nemlig de fire evangelister. Hvem var de? Hvordan rammer man dem ”lige på kornet”?
Vi skal lade os føre bort på sangens vinger, og vi skal lade os fortælle af eventyrenes livsvisdom og alt sammen vil vi begive os ud i, sammen med højskolesangbogen (som jo har sit helt eget afsnit om ”sprog og ånd”) og med et godt måltidsfællesskab leveret fra vores dygtige køkkenfolk. Velkommen til alle interesserede.
Dagsprogram:
10.00-10.30: Formiddagskaffe m. brød
10.30-ca.11.30 Foredrag
11.30-12.00 Pause
12.00 Frokost
ca. 12.30 Meddelelser og en kort afslutning på dagen
ca. 13.00 Slut
Program forår 2012 "Sprog og Ånd...":
7. februar: FBK ”De litterære genrer i det Gamle Testamente”
28. februar: EM ”Det filosofiske sprog”
13. marts: JEL ”Mød mine 4 venner - evangelisterne”
27. marts: Lisbeth Djurhuus ”Den indre rejse – om eventyr og kristendom”
17. april: Leif Hjernøe ”Øv I griner bare”
8. maj: MFJ ”På sangens vinger”
15. maj: kl. 10-17 ekskursion til Kunstcentret Silkeborg Bad (bem. Særlig pris og tilmelding)
FBK = Flemming Baatz Kristensen, EM =Erik Møller, JEL = Jørgen Lasgaard, MFJ= Martin Frøkjær-Jensen
Pris: pr. gang 65,- dog alle seks alm. gange sml: 300,-
For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt
Sognemedhjælper Martin Frøkjær-Jensen
Tel: 86 20 93 08 / 22 34 78 32, e-mail: martin@sctpauls.dk
Tilgængelige foredragsnoter mv. :
E11
Se foredragsnoten til "Diakoni - hvad er det?" V. Flemming Baatz Kristensen
F11
Se foredragsnoten om "Tabernaklet og de hedenske kultsteder i Det gamle Testamente" v/ sognepræst Flemming Baatz Kristensen
E10
Se foredragsnoten om "Livets faser I, - barndom og ungdom" v. Flemming Baatz Kristensen
Se foredragsnoten om "Livets faser II - manddom og alderdom" v. Flemming Baatz Kristensen
F10
Se foredragsnoten om P. G. Lindhardt v. Flemming Baatz Kristensen
Se foredragsnoten om K. E. Løgstrup v. Flemming Baatz Kristensen
E09
Se foredragsnoten om Regin Prenter v. Flemming Baatz Kristensen
Se foredragsnoten om "Professor Johannes Sløk" v. Flemming Baatz Kristensen
F09
Se foredragsnoten om "Årets gang i naturen og kirkeårets gang" v. Flemming Baatz Kristensen
Se foredragsnote om "Det startede med en frugt" et causeri ved Flemming Baatz Kristensen
E08:
Se foredragsnote om "Kristen symbolik" v. FBK se endvidere oversigten over symboler ved at klikke her!
Se foredragsnote om "Billedstormerne i kirkens historie" v. FBK
F08:
Se foredragsnote F08 om Kierkegaard I -hans liv v. FBK
Se foredragsnote om Kierkegaard II -hans tænkning v. FBK
Se foredragsnote om Kierkegaard III - hans betydning v. FBK
|