Barnedåb i Sct. Pauls
Dåben – en god start på livet
Når et barn bliver døbt, er det en festdag, hvor et lille nyt medlem bliver budt velkommen i fællesskabet. Fællesskabet i kirken og fællesskabet i familien.
Hvert år bliver godt 40.000 mennesker døbt – de fleste som små børn. Der er flere gode grunde til, at så mange vælger at lade deres børn blive døbt.
· I dåben takker vi Gud for vores barn.
· I dåben beder vi Gud om at være med, velsigne og beskytte vores barn gennem hele livet. Vi får et løfte om, at Gud vil være med, og at vi ikke står alene.
· I dåben bliver barnet medlem af folkekirken med alle dets fællesskaber, traditioner og privilegier. Barnet får del i en kulturarv, som har spillet en stor rolle i den danske historie.
· Dåben er en gave, som gælder hele livet – uanset hvornår man bliver døbt.
Nogle tænker måske, at det er smartere at vente med at døbe sit barn, så de selv kan bestemme. Men man kan også vende den rundt og sige, at I gør barnet en stor tjeneste ved at døbe det som spæd. For i dåben får vi den store gave, at vi bliver Guds barn. Man kan altid fravælge at være en del af kirkens fællesskab senere i livet, hvis man ikke ønsker det. Men med barnedåb viser I jeres barn, hvilke værdier, traditioner og tro, I ønsker at give dem med i livet, så de ikke står alene med deres valg.
Måske har I allerede besluttet, at jeres barn skal døbes.
Måske er I i tvivl.
Måske er I uenige.
Her på siden kan I finde masser af inspiration til at snakke om dåben, og om hvad den betyder for jer. Og I kan få eksempler på, hvad andre har gjort sig af overvejelser omkring dåb.
Det er også altid muligt at tage en snak med en præst om dåb – også før I har besluttet jer. Kontakt en af vore præster her!
Hvis I ønsker at aftale en dato til dåb, så kontakt præst og kirkekontor her!
Skal vi have vores barn døbt?
Jeg synes, man skal få sit barn døbt for at lade det få del i noget større end det, vi kan give dem. Giv dem noget at få tro og håb fra, et signal om at være totalt elsket, mere end vi kan. Et sted at høre til: kirken, menigheden, korsets tegn. Et stærkt fortegn at have for at leve.
Men skal barnet ikke have lov til selv at bestemme?
Umiddelbart lyder det rigtigt, men lad os tænke over, at vi forældre faktisk bestemmer over vores børn på alle områder til de selv bliver store nok. Derfor bør vi også gøre det her. Og så kan de selv siden afgøre, om de vil leve som kristne eller de ikke vil.
De største ting i livet overgår vores forstand. Vi kan ikke huske, vi blev født. Vi behøver heller ikke at kunne huske dåben, livets anden store fødsel. Resten af livet kan vi bruge på at undre os over det.
Dåben er vigtig. Derfor skrev jeg i 1996 en bog om dåben: ”Livets vand”. Jeg har nogle eksemplarer. Velkommen.
Hjertelig hilsen
Hvorfor døbe sit barn?
At døbe sit barn er at give det et håb. I mine øjne det største håb.
Vi skal døbe børnene og siden fortælle dem hvorfor. Fordi vi ønsker for dem, at livet, også i de tunge dage, kan leves så håbefuldt, at de ikke skal bukke under af bekymring, men glædes over eller trøstes ved, at Gud elsker os og husker os, også selvom vi ofte ikke skænker Ham en tanke.
Som forældre vil vi vore børn det allerbedste, hvilket fra tid til anden kan føles meget tungt, fordi vi jo, fra vi fik barnet, nu på en helt anderledes måde ved, hvad ansvar og bekymring er. Hvordan skal det dog gå vores i alle måder uvurderligt værdifulde barn? For vi kender selv fra vores eget liv, hvad der ligger og lurer.
Som vi i øvrigt vil det bedste for barnet, sådan skal vi også give barnet det bedste håb. Det håb, som vi taler om i kirken, at uanset hvad, der måtte komme i løbet af livet, så vil Vorherre aldrig glemme os. Og så grænseløs er Guds kærlighed, at selv i døden vil Han være nær hos os. I evighed.
Sådan taler vi i kirken, som vi også kunne kalde Foreningen af Døbte, den sammenhæng, vi døbes ind i, og hvor vi taler om at tilhøre Jesus Kristus og om at være Guds børn. Vi taler derimod aldrig om at være Guds voksne. Det klinger lidt for selvoptaget.
Det bedste er ikke for godt!
Jeg fortæller ofte nybagte forældre, at dåben er den vigtigste begivenhed i kirken – og at dåben er den mest betydningsfulde gave, forældre kan give deres børn.
Nogle af forældrene tænker, at deres børn selv bør vælge, om de vil døbes ellers ej, men det er synd! Som forældre vælger vi mad, tøj, sengetider, børneinstitutioner og alt andet for vores børn, og vi præger dem fra første sekund med vores værdier og traditioner.
Når vi som kristne lader vores børn døbe, gør vi det i troen på, at håbets, kærlighedens og barmhjertighedens Gud i dåben gør vores børn også til sine børn. Livet er en stor udfordring og det allervigtigste for fremtidens generationer bliver at fastholde de værdier og traditioner, der fremmer kærlighed, fred og menneskerettigheder i verden. Der er god grund til at være bekymret for udviklingen i verden, men hvis vi hjælper vores børn til at tro på Jesus Kristus – tro på at dåben fører dem ind i hans favn, så får de hjælp og kraft fra ham til også at leve for ret og retfærdighed.
Det bedste er ikke for godt for vores børn og derfor skal vi lade de små børn døbe, tage dem med i kirke og oplære dem i den kristne tro! Det er den største gave, vi kan give vores børn – så behøver de aldrig være bange hverken for livet eller for døden! Frygt ikke - tro kun!