Er fremtiden til at stole på?


Præstens klumme, januar 2021 v. Daniel Hougaard

2021 er lige begyndt, og året begynder som året sluttede med en endnu en stor nedlukning af vores samfund. Vi vil gerne være optimistiske og se lyst på fremtiden, begynde året med stor tiltro til året, der kommer. Men i lyset af 2020 og begyndelsen af 2021 sniger et kritisk spørgsmål sig ind, er fremtiden til at stole på? Kan vi sige ”godt nytår” uden at være håbløst naive?

2020 rystede vores verden. Vi blev klar over, hvor ukontrollerbar tilværelsen er. Vi blev klar over, hvor små vi egentlig er, og hvor hurtigt tæppet kan blive revet væk under os. Vi blev mindet om, hvor hurtigt det fundament vi bygger vores tilværelse på, kan blive rystet og slå revner!

Vi har også været vidner til vidunderlig virksomhed, kreativitet og opfindsomhed. Livet har fundet en vej fremad. Livet har fundet en vej til at vokse og spire også i 2020. Hvor er det livsbekræftende, at ordet ”samfundssind” var et ord, der også fyldte i 2020. Langt de fleste af os har begrænset os selv og vores samvær med andre for at vores samfund, vores tilværelse, kan komme så godt som muligt igennem krisen.

Men nu ser vi frem mod året, der kommer, og hvad mon vi møder året med? Jeg tror, mange af os oplever en usikkerhed og små vaklende skridt. Jeg tror ikke, jeg er ene om at begynde året mere tøvende, mere usikkert, mere frygtsomt end jeg plejer.

Vi har erfaret, hvor nemt vores verden kan rystes. Vi har erfaret vores egen helt grundlæggende magtesløshed. Vi har erfaret vores egen grænse. Jeg hørte for nyligt en sige, at magthavere gerne vil, at vi skal tro på, at de har magt til at agere og styre verdens gang – men reelt set er også de begrænsede til blot at reagere på tilværelsens uforudsigelige bevægelsesmønstre. 

I 2020 mødte vi noget, som gjorde, at vi ikke kunne andet end at blive hjemme, beskytte os, holde afstand – begrænse skaden.  Vaccinen giver os håb for, at vi kan vende tilbage til livet, som vi kender og elsker det, og det glæder vi os over – Men som også WHO for nyligt har udtalt, så er det nok ikke sidste gang, vi står overfor en pandemi!

Vi går ind i 2021 med er klar erfaring af tilværelsens ukontrollerbarhed og grænsen for vores egen magt!

Og hvordan responderer vi på denne erfaring? Det kan skabe usikkerhed og apati hos os. Det kan skabe en isolerende og lammende frygt for fremtiden. Men det også skabe noget andet. Erfaringen af mødet med det foregående års kaos – og vores egens magts begrænsning – stiller os ved vores egen grænse!

Men dette sted er ikke nødvendigvis et farligt sted. Vores grænse er ikke nødvendigvis et kaotisk sted, selv om vi kan erfare det således. Som en af mine kolleger for nyligt sagde i en videohilsen, så går vi ind i nytåret med julens kraft! I julen hører vi, at den almægtige Gud er blevet født ind i den menneskelige tilværelse, han er trådt ind i tiden! Det betyder, at han var til stede i fortiden, han møder mig i nutiden og rækker mig et løfte om at være der i fremtiden!

Erfaringen af vores egen grænse er ikke nødvendigvis farlig, for ved vores egen grænse, åbner vi os for det, hvis magt langt overskrider vores magts grænse. Og her ved grænsen kan vi måske finde mod til at standse det naive forsøg på at kontrollere vores liv og vores fremtid – og i stedet overlade vores fremtid til Gud. I det øjeblik vi gør det, griber vi efter troen i stedet for at lade os blive grebet af frygten.

Er fremtiden til at stole på? 2020 har lært os at fremtiden i sig selv er kaotisk og lunefuld, men måske kan 2021 lære os, at den fremtid, der rækkes os af ham, der er født ind i tiden, altid er til at stole på.

Vi kan gå ind i 2021 med sikre og frimodige skridt, når vi gør det i tillid til hans magt og hans deltagelse i vores verden og vores liv!

I tillid til den fremtid kan vi virkelig sige GODT NYTÅR!

/Daniel Hougaard