Historie og idag

Lejren ved Helligsøe i Thy, ved vintertide

Korshærspræster:

1933-1937 Johs. Juul Nielsen, 1937-1941 Haldor Hald, 1941-1947 Børge Larsen, 1947-1950 Anton Jørgensen, 1959-1964 Sigfred Jessen, 1965-1971 Broder Wandahl, 1971-1978 Lars Mandrup, Henning Schjørring 1978-2001, Jørgen Lasgaard, 2001-2016, Morten Aagaard 2016 -

Henning Schjørring, der var korshærspræst ved kirken 1978-2001, skriver i kirkens 100 års-jubilæumsskrift et flot stykke omSct. Pauls sogn og Kirkens Korshær. Herfra trækker jeg nogle pointer frem.

Korshæren fik sin tilknytning til sognet i 1933, da den første korshærspræstblev ansat. Det er jo bemærkelsesværdigt, at Sct. Pauls sogn på mange felter er gået forrest i retning af det kirkeligt socialt engagerede. Byens første børnehave er også i sognet. Mange gode kræfter fra Indre Mission i sammenhæng med Missionshuset Eben Ezer har reageret på den sociale nød i sognet fra 1900-1950. På denne måde har der været basis for, at Korshæren kunne få en god forankring i Sct. Pauls Sogn, da det besluttes i 1933. I 1937-41 hedder korshærspræsten Haldor Hald, som er en meget afgørende person, for Korshærens selvforståelse.

Da han som chef skriver bogen: "Kirken der forarger", hvor det bliver klart, at evangeliet ikke er noget vidundermiddel til forbedring af menneskers liv, men et godt budskab til syndere og alle der slås for livsmodet.

Meget spændende læsning er også Haldor Halds bog "Brudte skæbner",som netop skildrer hans tid som korshærspræst ved Sct. Pauls. Mens Haldor Hald er korshærspræst kommer korshærsgudstjenesterne i gang.

Hidtil foregik forkyndelsen i sammenhæng med byarbejdet, der dengang (fra 1922-1973) havde ramme i Frederiksgade 16. Men i slutningen af 30-erne måtte man midlertidig lukke, og så spurgte en af brugerne: "Kan du så ikke holde en gudstjeneste for os?". Og Haldor Hald svarede: "Jo, kan I skaffe menigheden, skal jeg nok skaffe kirken.". Og så kom korshærsgudstjenesterne i gang, som var hemmelige, dvs. ikke offentligt annonceret.

Men man blev inviteret personligt på kaffebarer, hvor de arbejdsløse var, på havnen osv. Og der kom 500!!! I dag er det slet ikke spor hemmeligt, og vi er ikke så mange, men det ville da være dejligt om vi kunne komme op i nærheden. Der er helt sikkert mange i byen, som ikke kender til korshærsgudstjenesten, og du må gerne gå med bud om den som et supplement til søndagsgudstjenesten.

Korshæren hørte sammen med Sct. Pauls frem til 1959, hvor der blev en udflugt ud til Risskov kirke frem til 1978, hvor Korshæren vendte tilbage til Sct. Pauls. Udflugten skyldtes, at Sct. Pauls på det tidspunkt havde brug for tre fuldtidspræster. Situationen var så en anden igen i 78. Jeg forestiller mig ikke, at det kan ske igen, at Korshæren skalflytte rundt i byen i sammenhæng med løsning af andre folkekirkelige problemer.Lige her og nu tænker jeg, at det giver stor tryghed og glæde, at vi ved, vi har en af vore allerstærkeste støtter i biskop Kjeld Holm. Det var et tydeligt udtryk herfor, da biskoppen prædikede i Domkirken ved vores 90-års-jubilæums-gudstjeneste efteråret 2002. I anledning af vores 100 års fødselsdag prædikede iøvrigt den nuværende biskop Henrik Wigh-Poulsen. Også han er en aktiv støtte af Kirkens Korshær.

Det er alt sammen tilgængeligt på hjemmesiden www.kirkenskorshaer.dk. Vi har det godt i Sct. Pauls, og vi har det godt i kirkerummet og i sognet. Med et personale, der altid er positive og engagerede i forhold til korshærsgudstjenesten.Med et menighedsråd, der også altid bakker op og giver arbejdet gode kår.