Du er her: 
lørdag23mar2019

Aarhus International Piano Competition

lørdag23mar2019 kl. 15:00 - 17:30

KONCERT MED UNGE PIANISTER PÅ INTERNATIONALT TOPNIVEAU

Aarhus International Piano Competition finder sted i perioden 15. marts – 23. marts for femte gang i Musikhuset Aarhus.
Konkurrencen har cementeret sig som en af de betydeligste ungdomskonkurrencer i verden, hvorfor niveauet blandt de deltagende pianister er tårnhøjt.
Som optakt til finalekoncerten afholdes i Sct. Pauls Kirke den 23. marts kl. 15.00 – 17.30 en koncert, hvor alle semifinalisterne spiller uddrag af det store og virtuose klaverrepertoire.
Her er der mulighed for at høre verdens største klavertalenter mellem 11 – 21 år. Altså en helt unik koncertoplevelse med fri entré arrangeret i samarbejde mellem Sct. Pauls Kirke og Aarhus International Piano Competition.

Udover koncerten i Sct. Pauls Kirke er det muligt at følge konkurrencen i Lille Sal i Musikhuset den foregående uge.
Åbningskoncerten med Hao Wei Lin fra Taiwan, som vandt 2. pris ved forrige konkurrencen, spiller i Lille Sal i Musikhuset lørdag den 16. marts kl. 19.30.
Selve konkurrencen med fri entré kan også følges i Lille Sal i Musikhuset hver dag fra søndag den 17. marts til  og med fredag den 22. marts fra kl. 10.00 – 13.00 og kl. 15.00 – 18.00, og dørene åbnes hver halve time. Finalekoncerten med Aarhus Symfoniorkester finder sted 23. marts kl. 19.30, og hertil kan billetter købes gennem Aarhus Symfoniorkester.

Læs mere om hele konkurrencen, jurymedlemmerne, deltagerne og se tidsplanen på: www.pianocompetition.dk

Tid: Lørdag den 23. marts kl. 15.00-17.30
Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C
Entré: Gratis!