Du er her: 
lørdag23nov2019

Hanne Boel

lørdag23nov2019 kl. 20:00 - 21:15

Hanne Boel har samlet en akustisk trio bestående af hende selv og de to guitarister Jens Runge og Jacob Funch, når hun gæster Sct. Pauls Kirke.

Publikum kan forvente en blanding af det prøvede, det nye, det soulede, det bluesede og det jazzede - alt det, som Hanne Boel er gjort af.
Hun vil nyfortolke egne hits fra fortid såvel som nutid samt præsentere personlige og karakterfulde fortolkninger af sange, som står hendes hjerte nær.

Hanne Boel er netop nu i færd med at indspille et nyt album. Hendes første studie album i 8 år med nye originale sange skrevet af hende selv og indspillet med nænsomhed sammen med gode venner.

Hanne Boel slog igennem som sanger i slutningen af 1980’erne og har siden da befundet sig på toppen af den danske soulpopscene med diverse priser og omkring 20 udgivelser bag sig.
Sidste år spillede Hanne Boel adskillige udsolgte koncerter rundt om i landet.

Hanne Boel har sendt en lille videohilsen, som kan ses her..

Tid: Lørdag den 23. november kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.00
Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C
Entré: 300,- kr. Billetforsalg: Ticketmaster / Tlf. 70 15 65 65