Det for børn

Aftensang

Det' for børn-gudstjenester og Aftensang

 

De to arrangementer er et gudstjenestesamarbejde mellem Skt. Lukas Kirke og Sct. Pauls Kirke.

 

Gudstjenesterne henvender sig til børnefamilier på Frederiksbjerg – men alle i Århus er velkomne.

 

Gudstjenesterne afholdes en mandag om måneden på skift i de to kirker. Præst Erik Møller fra Pauls Kirken og præst Maria Louise Bøg Sørensen fra Lukas Kirken medvirker hver gang.

 

Mellem de to gudstjenester indbydes alle til fællesspisning. Pris 25,- kr. for voksne – gratis for børn. Der er ingen tilmelding – man møder bare op og er med.

 

”Det' for børn” retter sig mod familier med børn i alderen 0 – 6 år.

 

”Aftensang” retter sig mod familier med børn i alderen 6 til 12 år, samt konfirmander og deres forældre, men er åbent for alle op til 100 år! 

 

Ved ”Det for børn” lægger vi vægt på det enkel og fortællingen er i fokus. Vi inddrager kirkerummet kreativt og laver ofte en lille aktivitet. Sammen synger vi fagtesange og enkle salmer. Vi ber Fader Vor og præsten lyser velsignelsen. ”Det for børn” er vores bud på ”spaghettigudstjeneste”. Efter gustjenesten spiser vi sammen med de ældre børn og familier der skal til ”Aftensang”.

 

Ved ”Aftensang” lægger vi vægt på musik, sang, fortælling og tid til fordybelse. Vi tænder lys, synger kendte og mindre kendte sange og salmer. Vi lytter til historie og giver plads til eftertanke. Vi ber Fader Vor og præsten lyser velsignelsen. Ved ”Aftensang” er der plads til både gentagelse og fornyelse i sangvalget. ”Aftensang” er et nyt koncept som afholdes første gang i januar 2018. Det er vores bud på en månedlig familiegudstjenste for familier med skolebørn. Før gudstjenesten spiser vi sammen med de minder børn og familier fra ”Det for børn.”

 

Ved ”fællesspisningen” lægger vi vægt på at der er plads til alle familier der deltager i de to gudstjenestetilbud. Her serveres børnevenlig hverdagsmad.  ( Man er velkommen til selv at medbringe fx glutenfri kost hvis man har brug for dette. ) Har man børn i forskellige aldersgrupper kan hele familien spise sammen  – og deltage i det gudstjenestetilbud der passer familien bedst.

 

 

Tid og sted: 

KL 16:00: "åbent krea-værksted i sognehuset"

KL: 17.00 ”Det for børn”

KL: 17.30 Fællesspisning for alle

KL: 18.30 ”’Aftensang”

 

Se i kalenderen her!

Kalender

Det er sjovt at være til det for børn! Her skal bamserne om bord i Noahs ark...

Hvor og hvornår er der "Det for børn" og Aftensang næste gang...?

Datoerne for "Det' for børn" og "Aftensang" i 2019:  


28. januar i Sct. Pauls Kirke

25. februar i Skt. Lukas Kirke

25. marts i Sct. Pauls Kirke

 

 

Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads 1, 8000 Århus C

Skt. Lukas Kirke, Skt. Lucas Kirkeplads 1, 8000 Århus C 

  www.sktlukaskirke.dk