Du er her: 

Nyt tiltag for familier med skolebørn: Aftensang

Aftensmad og Aftensang etableres nu, i samarbejde med Lukaskirken, for familier med skolebørn!

De to arrangementer "Det for børn gudstjenesten" og så det nye "Aftensang" er et gudstjenestesamarbejde mellem Skt. Lukas Kirke og Sct. Pauls Kirke.

 

Gudstjenesterne henvender sig til børnefamilier på Frederiksbjerg – men alle i Århus er velkomne.

 

Gudstjenesterne afholdes en torsdag om måneden på skift i de to kirker. Præst Erik Møller fra Pauls Kirken og præst Maria Louise Bøg Sørensen fra Lukas Kirken medvirker hver gang.

 

Mellem de to gudstjenester indbydes alle til fællesspisning. Pris 25,- kr. for voksne – gratis for børn. Der er ingen tilmelding – man møder bare op og er med.

 

”Det' for børn” retter sig mod familier med børn i alderen 0 – 6 år.

 

”Aftensang” retter sig mod familier med børn i alderen 6 til 12 år – samt konfirmander og deres forældre.

 

Ved ”Det for børn” lægger vi vægt på det enkel og fortællingen er i fokus. Vi inddrager kirkerummet kreativt og laver ofte en lille aktivitet. Sammen synger vi fagtesange og enkle salmer. Vi ber Fader Vor og præsten lyser velsignelsen. ”Det for børn” er vores bud på ”spaghettigudstjeneste”. Efter gustjenesten spiser vi sammen med de ældre børn og familier der skal til ”Aftensang”.

 

Ved ”Aftensang” lægger vi vægt på musik, sang, fortælling og tid til fordybelse. Vi tænder lys, synger kendte og minder kendte sange og salmer. Vi lytter til historie og giver plads til eftertanke. Vi ber Fader Vor og præsten lyser velsignelsen. Ved ”Aftensang” er der plads til både gentagelse og fornyelse i sangvalget. ”Aftensang” er et nyt koncept som afholdes første gang i januar 2018. Det er vores bud på en månedlig familiegudstjeneste for familier med skolebørn. Før gudstjenesten spiser vi sammen med de minder børn og familier fra ”Det for børn.”

 

Ved ”fællesspisningen” lægger vi vægt på at der er plads til alle familier der deltager i de to gudstjenestetilbud. Her serveres børnevenlig hverdagsmad.  ( Man er velkommen til selv at medbringe fx glutenfri kost hvis man har brug for dette. ) Har man børn i forskellige aldersgrupper kan hele familien spise sammen  – og deltage i det gudstjenestetilbud der passer familien bedst.

 

Se datoer og sted for aktiviteten her!

Del dette: