Du er her: 

Sys Bjerre

Den farverige og folkekære singer-songwriter Sys Bjerre, har efterhånden afsøgt mange af musikkens afkroge, og denne gang har hun kastet sig over salmerne.

Med ønsket om, at bidrage til den unikke sangs-skat vi har her i Danmark, har hun givet et bud på 12 nye fællessange under navnet ”12 Salmer Til Det Moderne Menneske”. Det har hun gjort, fordi hun mener at musik, og særligt sang, er en af de nemmeste genveje, til en følelse af enhed imellem mennesker, noget det moderne menneske, efter hendes mening, har mere brug for nu, end nogensinde.

Nogle af de 12 salmer er at finde i den nye Kirkesangbog, ligesom en del af hendes tidligere hits, til hendes store begejstring, har fundet vej ind i flere forskellige sangbøger. Sys medvirker desuden på albummet ”Lys og lindring – salmer og sange fra Kirkesangbogen”.

Når Sys til foråret tager på tour i en række danske kirker, vil det blive med et repertoire sammensat af både popsange og salmer, både de nye og dem vi kender. Historierne vil være i højsædet, og der vil være rig mulighed for at synge med.

Entré: 180 kr. + gebyr. Billetforsalg: Ticketmaster / Tlf. 70 15 65 65
Tid: Lørdag den 17. marts Kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.00
Sted: Sct. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C

Del dette: