Du er her: 

Frivilligjob-opslag: Projektleder for Støtteforeningen

Kunne du tænke dig på frivillig basis at blive projektleder for Støtteforeningen er der nu en mulighed for at byde ind på det!

Frivilligjob: projektleder søges til Støtteforeningen ved Sct. Pauls Kirke

 

Støtteforeningen ved Sct. Pauls kirke søger en dygtig ”ildsjæl” med evner som projektleder/tovholder på det årlige julemarked samt på sigt andre fundraisingaktiviteter i foreningen.

 

Kan du samle og inspirere både nye og de mange ”gamle” frivillige, - kan du bevare overblikket med mange aktører i spil og deadlines, der skal nås når et projekt skal skydes af, - kan du inspirere og sætte nye projekter i søen afvikle dem i godt samarbejde med kirkens menighedsråd, præster, ansatte og andre væsentlige interessenter ved kirken – så er er du lige den vi skal bruge!

 

Støtteforeningen for menighedsarbejdet i Sct. Pauls Sogn har til formål at være en økonomisk og praktisk støtte for menighedsarbejdet i Sct. Pauls Sogn.

 

Støtteforeningen har iværksat en række arrangementer f.eks. cykelsponsorløb, café-salg til koncerter og det festlige julemarked, med det formål at indsamle midler til børne- og ungdomsarbejde mm ved Sct. Pauls kirke. Vi støtter gerne nye og anderledes tiltag.

 

Støtteforeningen yder endvidere bidrag til kirkens børne- og ungdomsarbejde i sognet. Disse penge går til specifikke projekter ved kirken og menighedsrådet. Menighedsrådet bruger blandt andet pengene til at have kirke- og kulturmedarbejder Camilla Grøndahl L. Jakobsen deltidsansat ved kirken og herigennem iværksættelsen af vigtige aktiviteter for børn og unge som fx danseholdet
”Dance N´Joy”, sommerudflugt for familier, konfirmandklubaktiviteter med videre. 

Projektlederen forventes at indgå i samarbejde med foreningens bestyrelse og refererer her til foreningens formand Jeppe Thuesen.

 

Du kan se mere om foreningens virke mm på dens egen hjemmeside på adressen her: www.sctpauls.dk/aktiviteter/stoetteforeningen/

 

Er du interesseret i at høre nærmere om frivilligjobbet kan du kontakte næstformand

Karsten Andersen på

Tel.: 22 91 87 15 og e-mail: kika@youmail.dk

Del dette: