Du er her: 

Så er ”På pilgrimsrejse II” som omhandler påsken og resten af kirkeåret udkommet

Med dedikation til Sct Pauls

Det er mig en særlig glæde at kunne fortælle jer at det andet bind II af ”På pilgrimsrejse i kirkeåret” nu er udkommet.  

Bind I udkom i efteråret og vi holdt reception for det den 3.  november. Dette bind blev udsolgt før jul og er andet oplag er nu også kommet. 

Bind II er særligt dedikeret til de to steder, jeg har været præst, nemlig Vigerslev kirke i København, hvor jeg var i godt syv år og Sct. Pauls kirke hvor jeg nu har levet kirkeårsliv i 30½ år. 

På nedenstående link kan I bestille bogen/bøgerne hos forlaget:

https://lohse.dk/catalogsearch/result/?q=pilgrimsrejse

Ikke mindst i denne coronatid, hvor vi er mere hjemme og ikke kan komme i kirke, vil jeg mene og håbe at både bind I, der dækker  fra 1. søndag i advent til langfredag, og bind II, der dækker fra påskedag til sidste søndag i kirkeåret, vil kunne finde særlig god anvendelse. Hvis I er enige  i det, vil jeg bare sige: God læselyst.

Bøgerne er ikke til alle, der vil leve med i kirkeårets liv og vil have mere ud af det.

Inden I evt. går i gang med dem, så husk at læse Indledningen til bind I og forordet til bind II, så tror jeg, at I får et indtryk af hvad det er for bøger, I står med, og hvordan jeg foreslår de bedst bruges. De er opslagsbøger, fagbøger, håndbøger beregnet til at bruge søndag efter søndag.

Og så et særligt tilbud jeg har fået som forfatter: Hvis I køber bind  I hos mig, kan I få bind II tilsendt fra forlaget til halv pris + fragt. Jeg vil så straks bestille det til jer og forlaget er hurtig til at sende det til jer.

Jeg ligger inde med flere eksemplarer af bind I. I kan blot ringe til mig, så kan vi aftale, hvor I kan hente jeres eksemplar. Det kan f.eks. være på min bopæl og vi kan holde afstand, hvad vi jo skal i denne tid.

 

Klik her er og læs en præsentation af de to bøger.

Velsignet fastetid på vej mod passionstid, den stille uge og påsken …

 

Hjertelig hilsen

Flemming Baatz Kristensen

Sognepræst (kbf)

 

 

Del dette: