Du er her: 

Da der var corona-gudstjeneste på Stefanshjemmet

Gudstjeneste udenfor Stefanshjemmet blev vist på storskærm

Fællesskab og glæde i en svær tid.

Stefanshjemmet, som ligger på hjørnet af Strandvejen og Carl Nielsens vej,  er om noget et sted, der ikke må blive ramt af corona. Derfor passer man ekstra godt på stedet.

På den anden side har også Stefanshjemmets beboere og ansatte ønske om at der sker noget godt og levende.

Derfor fik man søgt nogle midler, så man i nogle dage kunne have en flot storskærm i haven. Og der blev skabt en masse aktiviteter i de dage, bl.a. en tryllekunster og en sanger, en film og man så Alsang på den store skærm.

 

Overskriften var: Fællesskab og glæde i en svær tid.

Stedet ønskede også at vi skulle have en gudstjeneste .

Også den foregik i haven og blev vist på storskærm. Det skete fredag den 24. april om formiddagen.

Kirkens husorkester, der normalt medvirker til Refleksionsgudstjenesterne i kirken, sørgede for sang og musik og Flemming Baatz Kristensen ledte gudstjenesten.

Flere af Stefanshjemmets beboere var i haven og andre så med på afdelingerne.

 

 

Del dette: